søndag den 28. januar 2018

SOCIALE MEDIER – NÅR DE GÅR AMOK

Med hovedet under armen..

I dag har jeg modtaget en pressemeddelelse fra politiets presseafdeling. Den fortæller en trist historie, der startede tilbage den 8. juni som et rent drama.
Husker du historien om moderen med barnevognen, der ved Jersie Station blev overfaldet af to unge af anden etnisk herkomst?  Flemming, en ven af ofrets familie, valgte at skrive om overfaldet i sin Facebookstatus, hvor han også efterlyste Facebookbrugere, der kendte til de to overfaldsmænd. Denne status blev de næste fem dage delt 34.530 gange på Facebook, og den bliver fortsat delt. 
Det var ikke det første overfald begået af unge af anden etnisk herkomst, der i den uge flittigt blev delt på Facebook. Det fik mig til, af interesse for de sociale medier, at efterprøve fakta i historien om overfaldet ved Jersie Station. Jeg kontaktede politiet og fik den dag det svar, at de intet kendte til et sådant overfald.
Med Jersie Station-overfaldet som eksempel skrev jeg et indlæg på Facebook. Jeg skrev om mine overvejelser om både historien og spredningen på de sociale medier, og jeg skrev om min samtale med politiet, der den dag intet kendte til anmeldelsen. Jeg skrev også, at politiet kunne have set forkert, og at både ofret, ven af familien, og de unge af anden etnisk herkomst jo alle var uskyldige, indtil andet var bevist. Jeg konkluderede derefter at, VI SKAL PASSE PÅ, HVAD VI DELER PÅ FACEBOOK.


Mine to Facebookstatusser blev delt 2100 gange, og artiklen på denfri.dk blev delt 11.000 gange. En stor del af dem, der delte min Facebookstatus, var, så vidt jeg kunne læse, gudskelov med mit oprindelige overordnede budskab for øje, nemlig; PAS NU PÅ HVAD DU DELER. Men omvendt valgte flere også at dele mit indlæg med vinklen ”Jersie-overfaldet er det pure opspind”.
De efterfølgende dage blev interessante, både privat, men også set ud fra et socialt medie-perspektiv.
Både Flemmings status (forfatteren til det første indlæg) og mit indlæg havde nu nået nyhedsmedierne, og jeg blev ringet op af MetroXpress, der ønskede en kommentar. Jeg fastholdte den sociale medie-vinkel, fortalte om mine overvejelser, om hvorvidt den slags indlæg kunne være spin, og bemærkede igen, at alle er uskyldige, indtil andet er bevist. Jeg gjorde samtidig journalisten opmærksom på, at det fra min side ikke var en heksejagt på ofret eller Flemming R. – eller på højrefløjen for den sags skyld. Jeg bad naturligvis om at se, hvordan de ville citere mig, inden jeg kom på print.
Næste morgen vågnede jeg og opdagede, at mit navn nu figurerede i en helt anden sammenhæng i MetroXpress end mit oprindelige budskab. Det eneste, jeg var citeret for var ”Karina Muriel Mimoun antyder, at efterlysningerne er “højre-spin”, der skal mistænkeliggøre indvandrere”.
Da den værste fråde havde lagt sig, indså jeg dog det komiske i situationen: MetroXpress havde netop bekræftet mit oprindelige budskab: Pas på, hvad du deler på Facebook. For min udtalelse i deres avis var en linje taget ud af kontekst fra mit indlæg på min Facebook-profil.
MetroXpress skrev også, at politiet nu havde en anmeldelse fra moderen. Dette udsagn måtte jeg jo selvsagt følge op på, da sagen endnu ikke, var afsluttet, for mit vedkommende.
For mig blev det også dagen, hvor jeg opfandt et nyt ordsprog: Folk, der læser med røven, fiser med munden. De, der tidligere havde valgt at læse og dele mit indlæg med vinklen ”overfaldet er det rene opspind” uden at bide mærke i mine ord om, at politiet kunne have givet mig forkert besked, og at alle er uskyldige, indtil andet er bevist, vendte nu harmen mod mig.
Det var dog ikke de eneste, der den dag, drømte om at smide mig på et bål.
I MetroXpress’ kommentarfelt blev min vinkel nu opfattet som, og jeg citerer: ”en løgnagtige dansker-hadende mistænkeliggørelse af voldsofrerne”.  Jeg fik anonyme mails, hvor der stod, jeg var en idiot, og anonyme opkald fra mænd, der både kaldte mig en idiot og en so. Den bedste var dog mailen med billedet af en smilende Pia Kjærsgaard, hvor der stod ”Denmark loves Pia K.” Dér, midt i de vrede ord, var der gudskelov også lidt humor!
Opkald, kommentarer og mails var én ting. Men samme dag kunne jeg konstatere, at en kendt profil fra en ekstremt højreorienteret og nationalistisk gruppe, havde været forbi min LinkedIn-profil for – måske – at læse mere om mig. Da blev jeg efterhånden så ubehageligt til mode, at jeg satte en ekstra lås på døren og begyndte at google både bodyguards og en boxere.
I dag har jeg så modtaget en pressemeddelelse fra politiet. Den fortæller, at de har genafhørt pigen, der anmeldte overfaldet, og de har vurderet, at der ikke er grundlag for at efterforske sagen. Pigen er derimod nu blevet sigtet for at have afgivet urigtige oplysninger til politiet.
Her kan man vist roligt skrive, at politiet antager, at der ingen sag er, og at der formodentligt intet overfald blev begået.

EN RIGTIG TRIST HISTORIE

Hvorfor pigen valgte at anmelde et overfald, som ser ud til aldrig at have fundet sted, ved jeg ikke, men jeg er overbevist om, at der ligger en rigtig trist historie gemt der et sted.
Men det er desværre ikke det eneste triste i denne historie.
Det er trist, at Flemmings’ status om et overfald, der ser ud til ikke at have fundet sted, nu er blevet delt 34.530 gange og som med et lille slag på tasken måske er blevet læst af 20-30 gange så mange mennesker. Og trist at den fortsat bliver delt. – sidst, den 4. juli 2013.
Og endnu mere trist er det at se, hvordan vi på de sociale medier surfer hovedløst rundt, læser med et halvt øje, deler med hovedet under armen, og gladeligt spyr harme og galde ud over det, vi læser, selvom vi reelt ikke kender fakta og dermed ved, om historien er sand – eller blot en and.
Vi er alle nødsaget til at forholde os til at Facebook er et lovløst land, der hverken sætter krav om kilder eller beviser. Det er stedet, hvor alle kan brygge og scamme, markedsføre og spinne de vildeste historier. For sjov – eller i ramme alvor.
Og så tilbage til det egentlige budskab, som efterhånden er historie: PAS NU FOR H.. PÅ HVAD I DELER PÅ FACEBOOK
Denne artikel er skrevet ud fra politiets pressemeddelelse fra den 5. juli 2013. Jeg har vedlagt link til døgnrapporten, hvor den bliver bekræftet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

SOCIALE MEDIER – NÅR DE GÅR AMOK

Med hovedet under armen.. I dag har jeg modtaget en pressemeddelelse fra politiets presseafdeling. Den fortæller en trist historie, der s...