mandag den 16. oktober 2017

Google+ vs Facebook

Google+ vs Facebook

Google+ bliver frigivet i en limited test udgave på tirsdag og er kulmunationen på et årelangt projekt. Projektet er blevet forsinket flere gange, men nu ser det ud til, at Googles svar til Facebook snart rammer markedet. Det nye sociale medie vil være til stede på alle Googles sider i form af en redesignet navigation bar. Den velkendte grå stribe, som er på alle Googles sider, vil fremover være sort og vil være udstyret med funktioner, der er forbundet med brugerens Google+ profil. Google+ funktionerne ligner Facebooks notifikationssystem og har ligesom Facebook fokus på deling af indhold. Google+ er altså i bund og grund et socialt medie. Det første man bliver introduceret for er The Stream - det ligner Facebooks news feed og gør det muligt for brugerne at dele billeder, videoer, links og lokationer med deres venner på Google+.
Google har altså i allerhøjeste grad taget kampen op mod Facebook, og det skal blive spændende at se, om det lykkes for dem at udfordre Facebooks dominans.



Google+ er ikke det samme som Facebook

Google+ adskiller sig dog alligevel en del fra Facebook, selvom der er mange af de samme funktioner. Fokus er nemlig ikke på at dele information med en masse forskellige venner, men på målrettet deling med forskellige sociale grupper. Google+ gør dette på baggrund af et system, de kalder Circles.
Circles skal gøre op med de udfordringer, der ligger i de sociale mediers "vennelister", som Google mener bør være integrerede på flere niveauer. I Google+ er det derfor muligt at sortere ens venner i forskellige sociale grupper for venner, familie, skolekammerater, kollegaer og andre skræddersyede grupper.
Google+ er lavet med et humorisitisk glimt i øjet. Hvis du slettet en af dine venner, kommer der et en lille røgsky frem, og hvis du fjerner en social gruppe, ruller den væk henover skærmen.

Forventninger?

Tja, jeg synes det er svært at sige. Lige nu har kun et meget begrænset antal brugere adgang til Google+, og efter min mening er de nødt til at skynde sig at få det ud til alle mennesker, før hypen dør ud. Der har været snak om, at man skal have en invitation for at blive bruger, og det tror jeg er en fejl. Det er ikke sådan, de stjæler brugere fra Facebook - det skal ikke være besværligt.
Sådan en som mig, der bruger Facebook, LinkedIn og Twitter, er et oplagt emne som bruger af Google+, men foreløbigt er jeg skeptisk af to grunde:
1. Google+ er lige nu ikke til at komme til, og det er ikke positivt.
2. Der er allerede så mange sociale medier på markedet, og jeg tvivler på, at folk gider at sidde og genskabe deres vennelister på et nyt socialt netværk.
Hvis det bliver en succes, tager jeg gerne mine ord i mig igen og melder mig til - måske det kunne være en fin platform for grupper af andre interesserede i Joomla webdesign og SEO.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi løser alle former for grafiske opgaver og visuel præsentation

Kompetencer Vi løser alle former for grafiske opgaver og visuel præsentation. Herunder webproduktion, grafisk design og layout, redesign ...